Er du på udkig efter et lån nu, men er du ikke så vant til de mange termer og begreber, der findes inden for netop denne verden, og har du meget lidt erfaring med at låne penge, har vi her samlet en lille oversigt, som forhåbentlig kan gøre dig klogere.
Det er en rigtig god ide at kende til minimum disse fire begreber, inden du kaster dig ud i at låne penge.
Løbetid
Først og fremmest starter vi med at tage et kig på løbetiden. Det har i denne sammenhæng ikke noget med hunde at gøre, men derimod er det den mængde af tid, du har til at betale dit lån tilbage over.
Ansøger du eksempelvis om et lån med en løbetid på 12 måneder, vil din samlet tilbagebetaling foregå over de næste 12 måneder. Låner du eksempelvis 10.000 kroner, og skal du betale 12.500 kroner tilbage alt i alt med renter osv., vil betalingen blive delt op i 12 lige store stykker, som du så betaler en bid af hver af de 12 måneder.
Renter
En rente er den måde, en låneudbyder tjener penge på at tilbyde lån. Det er omkostningen for dig ved at låne penge. Hvis du låner 10.000 kroner, er det i sjældne tilfælde, at du ender med kun at betale de 10.000 kroner tilbage igen. Selvom det godt kan ske, er det sjældent, at du finder en udbyder, der tilbyder et rentefrit lån.
Alt det du i dette tilfælde ender med at betale tilbage udover de oprindelige 10.000 kroner, er renter – altså prisen for at tage lånet, og det som udbyderen tjener på at låne dig pengene. En rente kan variere fra meget få til mange procent, og hvis du vil gøre det billigst for dig selv at låne penge, gælder det om at finde et lån med så lav en rente som muligt.
ÅOP
Et andet vigtigt begreb, du også skal kende til, er ÅOP. ÅOP står for de årlige omkostninger i procent. Her er alt fra renter til gebyr inkluderet, og det er et udtryk for, hvad omkostningen for lånet i procent er.
Igen gælder det her om at have en så lav ÅOP som mulig, hvis du gerne vil have et billigt lån.
Kreditor
Det sidste begreb, vi tager et nærmere kig på i dag, er kreditor. En kreditor er den person eller det firma, som du skylder penge.
Har du eksempelvis lånt 10.000 kroner af firmaet Sparegrisen, vil Sparegrisen være din kreditor. Det er en god ide at have så få kreditorer som muligt, så du ikke får spredt din gæld ud på alt for mange poster.